PARTERAPI

Lær at forstå jeres underliggende konflikter, og få værktøjerne til at genfinde kærligheden
Book tid

SÅDAN HJÆLPER PARTERAPI JER

 

“Vi er uvenner.”

“Vi har ikke sex mere.”

“Jeg kan ikke leve op til dine krav.”

“Er vi overhovedet de rigtige for hinanden mere?” 

Det er nogle af de typiske frustrationer og udfordringer par kommer med, når de går i parterapi. 

I et parterapiforløb hjælper jeg jer med at finde ud af, hvad der i virkeligheden ligger bag jeres hårde ord til hinanden, de gentagende konflikter og den manglende intimitet og fysiske kontakt. Eventuelt på baggrund af det videnskabeligtfunderede værktøj “Par-tjek”.

Målet med parterapien er at genskabe jeres tillid til hinanden, så I oplever, at der er plads til jer begge i parforholdet, fordi I er trygge ved hinanden.

HVAD ER PARTERAPI?

20% oplever problemer i deres parforhold, men kun 7% opsøger hjælp.

Af de, som gør, venter mange for længe med at gå i parterapi.

Men det er aldrig for sent at kæmpe for parforholdet.

I parterapien kommer I begge til samtale hos mig.

Vi tager fat i de konfliktmønstre, der er kendetegnende for jeres udfordring.

Sussis evne til at stille spørgsmål er livsforandrende

“Tak, fordi du er, som du er. Du formår at mærke mig på en meget speciel måde. Det lyder måske underligt, men du har en evne til at stille spørgsmål og spørge ind til mig på… som er livsforandrende for mig, TAK.”

Charlotte Jensen, selvstændig.

 

Jeg følte mig mødt, forstået og lyttet til

“Jeg har lært at elske mig selv, og jeg ved nu, at jeg er værdifuld, som jeg er. Jeg følte mig altid mødt, forstået og lyttet til, og det er en kæmpe gave at få på rejsen mod at lære sig selv at kende. Tak, Sussi! Du er helt fantastisk.”

Laura Juhl, Daglig Leder af Unge Akademiet i Mindjuice.

 

Min datter virker gladere, end hun har gjort længe

“Jeg er dybt taknemmelig over, at du kunne tage os så hurtigt og tilmed rykke rundt på dine klienter for vores skyld. Du forstod, det var akut, og jeg følte min datter var i de bedste hænder. Min datter var, som du havde forberedt mig på, lukket som en østers omkring jeres samtale. Men hun virker mere glad, end hun har gjort længe, og hun var glad for at tale med dig og vil gerne se dig igen.”

Filippa-Mø´s mor.

Styrken ved emotionsfokuseret parterapi

Når I kommer i parterapi hos mig, arbejder vi sammen ud fra metoden emotionsfokuseret parterapi.

Metoden hjælper jer med at afdække de negative mønstre, som skaber konflikt eller afstand i jeres forhold, så I kommer dybere ind i de grundlæggende længsler og problemer. 

Når I har afdækket udfordringerne, hjælper jeg jer med at skabe nye og mere positive mønstre i jeres parforhold. 

Dybt forankret både i forskning og praksis – og underlagt mere end 30 års empiriske studier og brugt på par med mange forskellige problemer.

Nøje defineret og beskrevet, så vi kommer igennem arbejdsprocesser i terapien, som skaber reelle forandringerne i jeres parforhold.

Godkendt af American Psychological Association (APA) som empirisk understøttet metode til parterapi.

Sådan får du hjælp

 

#1

 

Du sender mig en sms til 60 60 00 18 eller en mail til sussikeglberg@icloud.com for at aftale en tid. Du har også mulighed for at booke en tid direkte i min kalender. 

Parterapisamtaler varer typisk 75-90 minutter.

#2

 

Vi vender jeres udfordringer set fra begges synspunkt. Jeg stiller en del spørgsmål.

Allerede efter første samtale oplever mange oplever en lettelse. At få sat ord på din situation løsner op i sig selv.

Derefter aftaler vi, hvordan det videre forløb skal sættes sammen. Om I har brug for at gå til individuelle terapi også – eller eventuel har behov for individuel seksualterapi.

 

 

#3

  

Ved første samtale gennemgår vi dine aktuelle udfordringer. Jeg spørger fordomsfrit ind til, hvordan du har det, og hvad du har behov for hjælp til.

Vi får talt os ind på mulige forklaringer og løsninger. Her får du også mulighed for at spørge til mig og mine metoder samt at se, om vi er det rigtige match. Kemien er så vigtig.

Mange oplever allerede ved første samtale en stor lettelse over at få hul på bylden.

#4

 

 I vil ofte have brug for flere samtaler. Vi aftaler sammen løbende hyppigheden og antallet.

OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL OM PARTERAPI

 

Virker parterapi?

Undersøgelser viser, at emotionsfokuseret parterapi (som er den terapiform, jeg arbejder med) giver rigtig gode resultater. Op imod 90% oplever markante og væsentlige forbedringer i parforholdet, mens 70-75% får løst deres kriser og forvandler frustrationer og konflikt til et stærkt og trygt parforhold. 

Forskningen peger også på, at parterapi virker bedst, når I kommer regelmæssigt og hyppigt i begyndelsen af forløbet, og at kombinationen med individuel terapi – hvor I skærper fokus på egne problemstillinger – sikrer det stærkeste udbytte. 

Derfor anbefaler jeg ofte, at I kombinerer parterapi med individuelle sessioner.

Hvornår skal vi gå i parterapi – og hvorfor?

Nogle går i parterapi for at få et tjek på deres parforhold. Lidt ligesom når du sender bilen til syn. 

Andre kommer først i parterapi, når alle andre muligheder synes udtømte, eller når der er opstået akutte kriser som eksempelvis utroskab.

Uanset, hvad jeres konkrete situation er, så er det vigtigste i jeres parforhold, at I begge føler jer trygge, værdsatte og respekteret. Ubalance i fundamentet i parforholdet gør, at partnerne trækker sig for at passe på sig selv.

Men hvornår er det så “slemt nok til”, at parterapi er nødvendig? 

Det er der selvsagt ikke et facit for. Men oplever du nogle af disse ting, kan det være tid til at overveje parterapi: 

  • I taler forbi hinanden og ender i skænderier 
  • I føler (hver især) ensomhed, fordi I er “alene” i parforholdet
  • I har mistet den intime kontakt og har ikke længere sex 
  • I laver ikke ting sammen, som I gjorde før, og som gjorde jer glade

Undersøgelser viser, at 40% af alle par, der bliver skilt, fortryder deres skilsmisse. Så er I nået derud, hvor I overvejer at gå fra hinanden, kan parterapi både hjælpe jer til at genfinde kontakten og undgå skilsmisse – eller give jer ro i maven i forhold til, at en skilsmisse er den rette løsning for jer. 

Min erfaring er dog – heldigvis – at langt de fleste par, som vælger at gå i parterapi, bliver sammen.

Hvem er parterapi for – og hvem er det ikke for?

Parterapi er for par, som ønsker et bedre forhold, kærligheds- og sexliv – og som er klar til at arbejde for det.

Men visse situationer kan besværlig- eller umuliggøre parterapi.

Lider den ene part i forholdet eksempelvis af misbrugsproblemer eller psykisk sygdom, kan parterapi ikke stå alene.

Er konflikterne i parforholdet så betændte, at I ikke kan tale sammen, uden at blive så vrede, at I “eksploderer”, så kan parterapi heller ikke stå alene. I sådanne tilfælde vil det også være en god idé at kombinere individuel terapi med parterapi.

Hvor mange sessioner skal vi igennem i parterapi? 

Hvor mange ganges parterapi, der er behov for, varierer fra parforhold til parforhold. 

Allerede efter den første session oplever mange en bedring, men en enkelt samtale er sjældent nok til at skabe en varig forandring. Du skal regne med, at I vil skulle igennem fem til 12 sessioner, hvis I virkelig vil ændre jeres parforhold. 

Nogle gange kan to sessioner være nok, hvis det kun handler om en simpel indsigt. Andre gange er uhensigtsmæssige mønstre og adfærd så indgroet, at det kræver mere end 10 sessioner at finde hinanden igen.

Derfor kan jeg ikke på forhånd sige, hvor mange sessioner I får brug for. Vi begynder med en enkelt samtale og eventuelt et partjek, der hjælper os med at blive skarpe på, hvor I står. 

Derefter aftaler vi sessionerne fra gang til gang. I begyndelsen af et parterapiforløb går der typisk en til to uger mellem hver session, mens der efter de første samtaler kan gå længere tid – eksempelvis tre til fire uger.

Er det for sent for os at gå i parterapi?

Det er aldrig for sent at kæmpe for dit parforhold. Men jo længere tid, der går, før I tager fat om problemerne, jo længere tid tager det desværre også at løse dem.

I langt de fleste tilfælde oplever par en stor forbedring i deres forhold, når de begynder i parterapi. Når par i nogle mere sjældne tilfælde alligevel lader sig skille eller går fra hinanden, efter de har været i parterapi, oplever mange, at selve skilsmissen bliver nemmere for begge parter at håndtere. 

Det skyldes sandsynligvis, at man får fred med beslutningen om at gå hver til sit, fordi man netop har prøvet at få forholdet til at fungere.

Derfor er parterapi aldrig spildt. Heller ikke, hvis I efter forløbet vælger, at I ikke skal dele livet med hinanden længere.

Hvad koster parterapi?

 

I kan både købe parterapi som enkelte sessioner eller via klippekort.

I visse tilfælde anbefaler jeg at kombinere parterapien med individuel terapi.

  • 60 minutters parterapi (fremmøde): 1.500 kroner 
  • 60 minutters individuel terapi (fremmøde eller online): 750 kroner
  • 90 minutters individuel terapi (fremmøde eller online): 1.250 kroner

Mød Parterapeut Sussi Keglberg

Jeg er psykoterapeut (MPF) og har siden 1994 arbejdet med samtale- og parterapi.

Min metode er emotionsfokuseret psykoterapi og parterapi. Metoden går ud på at skabe en forsoning eller fortrolighed mellem dig og dine følelser, så du kommer tættere på dig selv, i dine indre og ydre oplevelser. 

Book en tid til parterapi via knappen nedenfor.