Psykoterapeut (MPF) Sussi Keglberg

Jeg hjælper dig med at komme oven på efter stress, angst og kriser

Book tid

Er livet svært?

Stress, kriser, traumer og utilfredshed er til tider en del af livet. De stjæler dit overskud og ødelægger din hverdag. De sniger sig ind som en tyv om natten og forvirrer dig. 

“Jeg har bare lidt ekstra travlt i øjeblikket. Jeg er da ikke stresset.”

Nogle gange kan du ikke bare “tåle”, “lære at leve med” eller “komme over det”. 

Dine reaktioner er helt normale, menneskelige og naturlige. Det kan være svært at få styr på følelserne eller acceptere, at du tænker og føler, som du gør.

Lad mig hjælpe dig.

Terapi

Gennem terapeutiske samtaler finder vi ind til, hvad der forhindrer dig i at leve det liv, du gerne vil, og hvordan du og vi i fællesskab kan arbejde med det.

Jeg hjælper både, hvis du har angst, PTSD, stress, gennemgår eller har gennemgået en livskrise. Vi arbejder med din relation til dig selv og andre.  

Stressbehandling

Stress er en tilstand, du havner i, når din krop og hjerne har været i alarmberedskab for længe.

Jeg hjælper dig med at mindske den akutte stress, komme op til overfladen og giver dig værktøjer til at holde stressen stangen fremover.

Læs mere om behandlingen.

Terapi for pårørende

Er dit barn ramt af en spiseforstyrrelse eller angst? Har din kæreste en depression, eller er din ægtefælle gået ned med stress?

Det er hårdt at være pårørende til et menneske, der lider. Jeg giver dig et pusterum og hjælp til at håndtere situationen.

Online terapi: Få hjælp derhjemme

Med online terapi kan du få hjælp af psykoterapeut Sussi Keglberg – uanset hvor du er i verden. 

Jeg tilbyder dig terapi online via Zoom, hvis du for eksempel har svært ved at komme til mig, er udsat i forhold til sygdom eller bor for langt væk fra Lyngby og Bagsværd.

Online terapi fungerer ligesom almindelig samtaleterapi.

Du behøver dog ikke møde op i de fysiske lokaler, men får i stedet et link til et virtuelt terapirum på Zoom.

Mange af mine klienter er blevet glade for muligheden for at kunne få terapi online. For eksempel hvis de lider af angst eller er udsatte i forhold til coronasmitte. 

Gruppeterapi: Udvikl dig i fællesskabet

Nogle gange hjælper det både at få viden og værktøjer til at håndtere din situation – samtidig med at du mødes med andre, der deler dine udfordringer.

Keglberg Terapi tilbyder tre grupper:

 

  • Gruppenetværk for selvstændige
  • Mindfulness-forløb for stressramte
  • Gruppeterapi for kvinder

Sussis evne til at stille spørgsmål er livsforandrende

“Tak, fordi du er, som du er. Du formår at mærke mig på en meget speciel måde. Det lyder måske underligt, men du har en evne til at stille spørgsmål og spørge ind til mig på… som er livsforandrende for mig, TAK.”

Charlotte Jensen, selvstændig.

 

Jeg følte mig mødt, forstået og lyttet til

“Jeg har lært at elske mig selv, og jeg ved nu, at jeg er værdifuld, som jeg er. Jeg følte mig altid mødt, forstået og lyttet til, og det er en kæmpe gave at få på rejsen mod at lære sig selv at kende. Tak, Sussi! Du er helt fantastisk.”

Laura Juhl, Daglig Leder af Unge Akademiet i Mindjuice.

 

Min datter virker gladere, end hun har gjort længe

“Jeg er dybt taknemmelig over, at du kunne tage os så hurtigt og tilmed rykke rundt på dine klienter for vores skyld. Du forstod, det var akut, og jeg følte min datter var i de bedste hænder. Min datter var, som du havde forberedt mig på, lukket som en østers omkring jeres samtale. Men hun virker mere glad, end hun har gjort længe, og hun var glad for at tale med dig og vil gerne se dig igen.”

Filippa-Mø´s mor.

 Sådan får du hjælp

 

#1

Et forløb hos mig begynder typisk med, at du sender mig en mail til sussikeglberg@icloud.com eller en sms til 60 60 00 18 for at aftale en tid.

Du kan også booke en tid i min online kalender

Ved den første session skal du booke 90 minutter. Jeg ved af erfaring, at der er behov for halvanden time første gang, så vi kan komme hele vejen rundt om din situation.

#2

Hvis du vælger en fysisk session, møder du op til din tid i mine lokaler i Lyngby (Lyngbyhovedgade 39).

Vælger du online terapi, så sender jeg dig en mail med et link til vores virtuelle terapirum.

#3

Ved første samtale gennemgår vi dine aktuelle udfordringer. Jeg spørger fordomsfrit ind til, hvordan du har det, og hvad du har behov for hjælp til.

Vi får talt os ind på mulige forklaringer og løsninger. Her får du også mulighed for at spørge til mig og mine metoder samt at se, om vi er det rigtige match. Kemien er så vigtig. 

Mange oplever allerede ved første samtale en stor lettelse over at få hul på bylden.

#4

Efter første session er det helt op til dig, om du vil fortsætte med flere, eller om du kun havde behov for én. Vi er lige gode venner af den grund.

Gennemsnitligt kommer mine klienter til 10-12 sessioner med to til fire ugers mellemrum, før de føler sig færdige med terapien.

Hvad koster individuelle samtaler?

Individuel terapi kan du både købe som enkelte sessioner og via klippekort.

  • 60 minutters terapi (fremmøde eller online): 650 kroner.
  • 90 minutters terapi (fremmøde eller online): 850 kroner.

Om Keglberg Terapi

Jeg har har siden 2010 arbejdet med hundredvis af mennesker, som har haft udfordringer med at håndtere stress, traumer og kriser.

Min metode er emotionsfokuseret psykoterapi. Metoden hjælper med at skrælle lagene af forvirrende følelser væk, så vi kommer ind til problemets kerne.

Jeg bruger også mindfulness og kropsbehandlinger i forbindelse med terapien, når jeg skønner, det hjælper – og selvfølgelig kun hvis du er med på det. 

Kombinationen er ofte uhyre effektiv, fordi mindfulness og kropsbehandlinger virker som en katalysator for terapien.

Du er også velkommen til at booke en tid i min kalender.